- en hyldest til litteraturen i Randers


  • Hvad er ordets dag?
  • Hvem er vi?
  • Program
  • Karin Michaëlis
  • Indstil en forfatter
  • Prisvindere
  • Randers-litteratur

Karen Michaëlis



Karin Michaëlis i Randers



  • Karen Michaëlis født i 20. marts 1872 i Møllestræde. Hun er en af i alt tre døtre af Nielsine Petrine Bach og telegrafist Jacob Antonius Brøndum.​​

  • Karin Michaëlis var et af de helt store navne inden for litteratur og kultur, men hun var glemt, da hun i 1946 vendte hjem efter tiden som flygtning i USA. Denne glemsel ville Karin Michaêlis Selskabet (stiftet 2006) trække hende ud af. Selskabet stod bl.a. bag nogle bogudgivelser. I Randers var tanken, at indsatsen skulle lægges i Ordets Dag, som blev en årligt tilbagevendende begivenhed. Da Randers Kommune i 2020 takkede ja til en buste af Karin Michaëlis , som blev placeret på Karin MIchaëlis Torv, var målet nået - Karin Michaëlis havde fået den plads i kulturhistorien, som hun fortjener.

  • Karin Michaëlis Prisen er fra 2010 og bliver årligt tildelt en udvalgt lokal forfatter på Ordets Dag, første lørdag i november på Underværket.

  • Skulle nogen ønske et foredrag om Karin Michaëlis, er Inger Kaad og Keld Sørensen meget glade for at formidle hendes biografi og forfatterskab. Så bare kontakt os også eventuelt til en læsekreds.


Karin Michaëlis Torv (foran Kulturhuset) indviet i 2015.



En bronzebuste af Karin Michaëlis, skabt af billedhugger Gudrun Steen-Andersen, opstillet i 2020 på Karin Michaëlis Torv



Denne mindeplade sidder på huset, hvor Karin Michaëlis boede i størstedelen af sit liv.



Karin Michaëlis med få ord




ATEISME: ”For anden og sidste gang gjorde hun oprør mod den Gud, hendes nærmeste holdt sig til. Medens hun lå der i mulm og kulde, med det døende dyr i sine arme, slettede hun begrebet Gud ud af sin bevidsthed. Der var ikke en god Gud og ikke en ond Gud. Der var ingen Gud.”


KVINDESAG: ”Hvor jeg end kom hen, så jeg, at der var noget, der ikke var i orden. Mand og Kone var ikke gode mod hinanden. Ikke hvad jeg forstår ved god. Den stærkeste behandlede den svageste dårligt. Det oprørte mig på sammen måde som grusomhed mod dyr. Jeg tog instinktivt altid parti for kvinderne. De var så forgræmmede. De var så urolige. Jeg ville altid så gerne have, at de kunne få sommerferie – som vi børn.”


ÆGTESKAB: ”Og det er det, jeg ligeså stille mener – ikke at have fundet på – men at være den første, der tilfældigvis nedskriver: Nemlig at der er en lykke uden for ægteskabet, om man vil efter ægteskabet. En lykke, som mange kvinder slet ikke aner eksisterer.”


FASCISME: ”Fascismen, der er begyndt at vinde udbredelse, synes mig om muligt endnu værre end verdenskrigen. Den betyder århundredes tilbagegang.”



Ordets Dag afholdes hvert år første lørdag i november på Underværket i Randers.

Er du interesseret i at deltage på dagen som foredragsholder eller måske med en stand på vores mini-bogmesse, kan du skrive til aw@undervaerket.dk